Bøn til hver dag

Flere bønner, se bunden af siden.

De fleste bønner på denne side findes på engelsk i bogen "Prayer for Each Day". Se Bøger, CD’er og DVD’er Bøger og Cd’er

Trinitatis 12

Sang

Salme

Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;

Du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;

Bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.

Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.

Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.

fra Salmernes Bog 139

Læsning

Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

1. Johannesbrev 3,1-3

eller

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Johannesevangeliet 3,16-17

Sang

Stilhed

Forbøn

Opstandne Kristus, du fylder vore liv med din barmhjertighed, så vi altid må søge dig.

Opstandne Kristus, du kender vor længsel: led os ad evigheds vej.

Opstandne Kristus, vi beder til dig for dem, som lige er begyndt at lære dig at kende.

Opstandne Kristus, vi beder til dig for dem, som ikke kan tro: din kærlighed rækkes bestandigt frem.

Opstandne Kristus, du er en støtte for dem, der møder vanskeligheder og skuffelser: led os af evigheds vej.

Opstandne Kristus vi beder til dig for dem, som er ofre for vold og ydmygelse: kom for at helbrede deres sår.

Opstandne Kristus, du fører os ved din ånd: saml alle nationerne i dit Rige.

Fadervor

Afsluttende bøn

Jesus vor glæde, ved dit uophørlige nærvær i os, leder du os til at give vore liv. Selv hvis vi glemmer dig, forbliver din kærlighed, og du sender din Helligånd over os.

eller

Velsign os, Kristus Jesus; du viser os, hvor vi kan finde hvile for vore hjerter.

Sange


Andre bønner

Printed from: https://archives.taize.fr/da_article7183.html - 6 September 2026
Copyright © 2026 - Ateliers et Presses de Taizé, Taizé Community, 71250 France